Vejledning om sko og strømper

Siden er under opdatering

Strømper.
Sørg for at dine strømper ikke strammer. Det gælder både for børn såvel som voksne. Vær opmærksom på at der ikke er indvendige syninger som kan genere og lave trykmærker på huden. Gode strømpematerialer er f.eks. bambus, bomuld og Uld. Disse materialer er åndbare og sikrer at huden kan ånde. Materialer som nylon forhindrer huden i at ånde.

Sko
Tjek dine sko
Du kan tjekke at dine sko passer til dine fødder ved at tage sålen ud og stille dig ovenpå den. Stikker din fod udover sålen, går du sandsynligvis i for små sko. At gå i sko der er for små kan ændre den naturlige fodform og kan give fejlstillinger såsom hammertæer, knystdannelser mv.

Sko efter gøremål:
Dine fødder har det bedst i sko, der passer til det du er i gang med. Derfor skal du vælge forskelligt fodtøj, alt efter om du skal på arbejde, om du skal i haven, dyrke sport, til fest eller blot slappe af.